Skip to main content
Meta Ads-connectoren giver din AI adgang til dine annoncer på Facebook og Instagram (Marketing API): kampagne-, annoncesæt- og annonce-performance, konverteringer, rækkevidde, video-engagement, målgrupper, pixels og Lead Ads. Den kan derudover oprette og styre kampagner for dig bag tydelige sikkerhedsspærrer. Du godkender Consile-appen via Facebook-login, og din AI ser aldrig selve adgangstokenet.
Læs + guardrailet skriv. Læse-værktøjerne ændrer intet. De tre opret-værktøjer laver som standard nye objekter sat på pause (PAUSED); at oprette som ACTIVE, ændre budget, aktivere eller arkivere kræver din eksplicitte bekræftelse (confirm: true). Se Handlinger & guardrails.

Adgang

Læs + guardrailet skriv

Godkendelse

Meta-login (OAuth)

Drift

Hostet i EU · Frankfurt
  • Pris: 299 kr/md ekskl. moms. Ingen binding, opsig når som helst. Prisen dækker 1 bruger og 1 forbundet Meta-login (portal). Hver ekstra bruger og hver ekstra portal koster 149,50 kr/md ekskl. moms. Se Priser.
  • Brugere: den, der køber Meta Ads, får automatisk den inkluderede adgang. Skal flere kolleger bruge Meta Ads i deres AI, giver en administrator dem adgang under Team i portalen (vælg Alle værktøjer eller Tilpasset ud for Meta Ads under MCP-adgang). En ekstra bruger faktureres forholdsmæssigt fra den dag, adgangen gives. En kollega uden adgang kan godt se værktøjerne i sin AI, men hvert kald afvises med en besked om at bede en administrator om adgang. Én adgang dækker alle jeres Meta Ads-portaler. Se Team.
  • Flere Meta-logins: én forbindelse giver adgang til de annoncekonti og Sider, som den forbundne Meta-bruger har adgang til, og som du gav adgang til i Metas dialog. Skal du forbinde en anden Meta-bruger, tilføjer en administrator en ekstra portal på Meta Ads-siden i portalen: kortet Portaler → Tilføj portal. Hver portal får sin egen adresse, fx https://mcp.consile.ai/meta-ads-2/mcp, som du tilføjer i din AI som en separat connector. Forbind ikke den samme Meta-bruger på to portaler. Se Forbind Meta Ads.
  • Endpoint: https://mcp.consile.ai/meta-ads/mcp (din egen, navngivne connector i Claude).

Forudsætninger

1

Connector købt

En administrator køber Meta Ads i portalen: åbn Marketplace, vælg Meta Ads og klik Tilføj connector. Se Tilkøb en connector.
2

Din AI forbundet

3

Meta forbundet

Klik Forbind adgang på Meta Ads-siden i portalen, log ind med Facebook og godkend alle de rettigheder, Consile-appen beder om. Regn med at forbinde Meta Ads igen ca. hver 60. dag. Se Forbind Meta Ads.

Hvad kan den? (tools)

Du behøver ikke kende tool-navnene. Du spørger i naturligt sprog, og din AI vælger og kalder selv det rigtige værktøj. Værktøjerne hedder meta-ads__<tool> (fx meta-ads__account_insights), når din AI kalder dem; herunder vises de bare navne for læsbarhed. Connectoren stiller i alt 39 værktøjer til rådighed: 34 read-only (ren læsning) og 5 guardrailede skrive-værktøjer. Typisk starter din AI med list_ad_accounts for at finde det act_<id>, resten af værktøjerne bruger.

Læsning (34 read-only)

Konti & struktur Creatives & assets Performance & insights Sporing & konfiguration Målgrupper & planlægning Audit & ændringslog Leads (Lead Ads)
list_leads og get_lead returnerer persondata (navn, e-mail, telefon fra field_data). Leads hentes direkte hos Meta, når din AI beder om dem, og gemmes ikke hos Consile. Se GDPR & dine rettigheder.
Avanceret

Skrivning (5 guardrailede værktøjer)

Disse fem værktøjer er de eneste, der ændrer noget i din Meta-konto. Nye objekter oprettes som standard PAUSED. Alt, der sætter noget i drift (ACTIVE), ændrer et budget eller arkiverer (ARCHIVED), kræver confirm: true. Uden bekræftelse får du kun en forhåndsvisning, og der sendes intet til Meta.

Bygger du selv ovenpå? Se API-referencen

Fuld reference med argumenter, paginering, filtre, guardrail-felter og returværdier for hvert værktøj.

Sådan virker guardrailen

Sikkerheden er bygget ind i selve connectoren:
  1. Alt nyt oprettes sat på pause. En ny kampagne, annoncesæt eller annonce er som standard PAUSED og bruger ingen penge, før du beder om det.
  2. Drift, budget og arkivering kræver confirm: true. At sætte noget i drift (ACTIVE), ændre et budget eller arkivere kræver, at din AI sender en eksplicit bekræftelse. Uden den får du en struktureret forhåndsvisning af, præcis hvad der ville ske, og intet kald sendes til Meta. Et bud kan kun sættes, når et annoncesæt oprettes (bidAmountMinor); der er intet værktøj til at ændre et bud bagefter.
  3. Ingen sletning. Fjernelse sker kun som en arkivering (status ARCHIVED), og den kræver bekræftelse.
Skrive-værktøjerne er markeret som ændrende over for din AI-klient, så klienter som Claude kan bede om din tilladelse, før de køres.
Hvordan forhåndsvisning og bekræftelse foregår på tværs af alle skrive-connectors, står under Handlinger & guardrails.

Prøv at spørge

“Vis kontoens performance de seneste 30 dage: forbrug, klik, CTR og CPC.”
“Hvilke kampagner havde den bedste pris pr. lead i sidste måned?”
“Del de seneste 14 dage op på køn og alder.”
“Hvad siger og linker mine bedst præsterende annoncer til?”
“Hvilken billed- og overskrift-variant driver flest resultater i den dynamiske annonce?”
“Hvor mange ser videoen helt til ThruPlay?”
“Hvor stor en målgruppe kan jeg nå i Danmark for 18-35-årige interesseret i løb?”
“Hvilke custom audiences findes på kontoen, og hvor store er de cirka?”
“Hvor mange leads har min seneste Lead Ads-formular fanget?”
“Vis de nyeste leads med navn og e-mail.”
“Opret en kampagne ‘Forår 2026’ med mål OUTCOME_LEADS, lad den stå på pause.”
“Sæt budgettet på annoncesæt 1234 op til 200 kr om dagen.” (du bliver bedt om at bekræfte)
“Aktivér kampagne 5678.” (du får en forhåndsvisning og skal bekræfte, før den starter forbrug)
Nævn gerne et datointerval (eller fx “sidste 7 dage”) og en annoncekonto i spørgsmålet, så bliver svaret præcist med det samme. Budgetter angives i valutaens mindste enhed, fx øre (20000 = 200,00 kr).

Begrænsninger

  • Skrivning er guardrailet, ikke fri. De fem skrive-værktøjer kan oprette og styre kampagner, men kun bag bekræftelses-spærren ovenfor. Se Handlinger & guardrails.
  • Ingen faste adgangsniveauer. Meta Ads har ikke niveauet Kun læsning. En bruger med Alle værktøjer under Team får alle de værktøjer, organisationen har slået til, også de fem skrive-værktøjer. Skal en bruger kun have nogle af dem, fx kun læse-værktøjerne, vælger en administrator Tilpasset. Se Tilpasset adgang.
  • Ingen sletning. Objekter kan kun arkiveres, ikke slettes permanent.
  • Bud kan kun sættes ved oprettelse. Et budloft (bidAmountMinor) kan angives, når et annoncesæt oprettes, men connectoren kan ikke ændre bud bagefter. Det gør du i Ads Manager.
  • Creatives bygges ikke fra bunden. Annoncer oprettes fra et eksisterende creative (fra list_creatives); upload af billeder/video er ikke understøttet i denne version.
  • Målgrupper er kun metadata. Custom Audiences returnerer aldrig medlemmer. Meta gemmer kun hashes.
  • Fejl fra Meta vises ikke ordret. Afviser Meta et kald, fx en ugyldig målgruppe-spec, får din AI kun beskeden Tool invocation failed. uden Metas forklaring. Fejler kun ét skrive-kald, så tjek værdierne (mål, optimering, budget, målgruppe) i Ads Manager. Fejler alle kald, så forbind Meta Ads igen.
  • Forbind igen ca. hver 60. dag. Adgangen til Meta udløber som regel efter ca. 60 dage. Er den udløbet, får din AI en besked om, at Meta Ads skal forbindes igen. Har du tilbagekaldt adgangen hos Meta, skal du også forbinde igen. Statussen Forbundet i portalen viser, at der er gemt en adgang, ikke at den stadig virker. Sådan forbinder du igen: se Forbind Meta Ads.
Virker noget ikke som forventet? Se Fejlfinding.