Skip to main content
Marketplace i portalen er kataloget over alle Consile-connectors. Hver connector er en managed MCP, som Consile hoster og vedligeholder i EU. Hvad den enkelte connector må gøre, afhænger af typen: vores data-connectors er udelukkende read-only, mens skrive-connectorerne (fx regnskab, indhold, annoncer og e-handel) også kan oprette og ændre indhold for dig, men kun bag guardrails. Se Handlinger & guardrails.

Sådan er kataloget bygget op

Connectors er grupperet efter status. En gruppe vises kun, når der er connectors i den:

Tilgængelige nu

Kan købes nu. Kortet viser månedsprisen og knappen Tilføj.

Allerede aktiveret

Connectors, I har købt: enten Forbundet eller mærket Handling (mangler at blive forbundet).

På vej

Annonceret, men kan ikke købes endnu. Kortet kan ikke åbnes.
Øverst kan du filtrere på kategori (fx Søgedata, Økonomi & ERP, Sagsstyring & håndværk, Annoncer eller E-handel). Priserne vises i den valuta, du har valgt under globus-ikonet i portalens topbjælke (Marked: DK · DKK eller EU · EUR).

Connectors i kataloget

Priserne er pr. måned pr. virksomhed ekskl. moms. De rene data-connectors (Google Search Console, CVR, Dinero, Billy, Ordrestyring og Business Central) har ingen skrive-værktøjer. Din AI kan udelukkende læse. e-conomic, Uniconta, HubSpot CMS, HubSpot Marketing Email, Meta Ads, LinkedIn Ads og Shopify kan derudover oprette og ændre data for dig: i e-conomic kunder, kladdefakturaer, kreditnotaer og kassekladden, i Uniconta kassekladden, i HubSpot indhold og e-mails, i Meta Ads og LinkedIn Ads kampagner og i Shopify produkter, lager og publicering. Det sker kun bag guardrails: nyt indhold oprettes som udgangspunkt som kladde eller på pause, og handlinger, der bruger penge, ændrer budget, pris eller lager, publicerer, bogfører, arkiverer eller sletter, kræver din udtrykkelige bekræftelse. Enkelte ændringer, fx af et navn eller en titel, sker uden bekræftelse. Oversigten pr. connector står i Handlinger & guardrails. e-conomic og Uniconta har to adgangsniveauer, Kun læsning og Fuld adgang, som en administrator vælger pr. bruger under Team. Prisen er den samme. På Kun læsning blokerer Consile alle skriveoperationer på serveren for den bruger. For LinkedIn Ads er 22 af de 64 værktøjer (virksomhedsside, organiske opslag, kommentarer, reaktioner og medlemsprofil) ikke tilgængelige endnu, og kald til dem fejler. Se LinkedIn Ads.
Business Central er i tidlig adgang. Den kan købes og har i dag fem read-only værktøjer. Beskrivelsen af Business Central i Marketplace nævner også værktøjer, der endnu ikke er tilgængelige. Se Business Central.

Brugere og portaler

Priserne gælder pr. virksomhed og dækker 1 bruger og 1 portal (én forbundet konto i systemet). Hver ekstra bruger og hver ekstra portal koster 50 % af connectorens månedspris, fx 149,50 kr/md ekskl. moms for en connector til 299 kr. Alle beløb står på Priser. Den, der køber en connector, får selv adgang til den som den bruger, der er inkluderet i prisen. Kolleger får adgang, når en administrator giver dem adgang under Team. Se Team. De fleste connectors kan forbindes til flere konti, fx to Google-konti eller to regnskaber. En administrator tilføjer selv en ekstra portal på connectorens side i kortet Portaler med Tilføj portal. Hver portal får sin egen MCP-adresse, fx https://mcp.consile.ai/uniconta-2/mcp. CVR og HubSpot Marketing Email kan kun have én portal. En ekstra Shopify-butik kan endnu ikke forbindes direkte fra portalen, så skriv til support@consile.dk, før du tilføjer en ekstra portal til Shopify. Se også Tilkøb en connector.

Sådan læser du et connector-kort

Klikker du på et kort eller på connectorens navn, åbner connectorens side med beskrivelse, værktøjer, eksempel-prompts og pris. Her står også, om connectoren er Read-only eller Læse + skrive. Før køb viser siden det samme udvalg af værktøjer som kortet. Når connectoren er købt, viser siden alle værktøjerne. Købet starter først, når du klikker Tilføj på kortet eller Tilføj connector på connectorens side.

Næste skridt

Tilkøb en connector

Sådan foregår købet: vilkår, prøveperiode og betaling via Stripe.

Forbind din konto

Når connectoren er købt, giver du Consile adgang til datakilden.
Mangler du et system, vi ikke har endnu? Bed om det direkte fra din AI via Concierge (request_connector), eller skriv til support@consile.dk.