Læs + guardrailet skriv. 28 værktøjer læser kun. De 12
skrive-værktøjer ændrer intet i e-conomic uden en eksplicit bekræftelse
(
confirm: true). Uden den får du kun en forhåndsvisning. Fakturaer og
kreditnotaer forbliver kladder, som du selv bogfører i e-conomic. Posteringer i kassekladden
kan bogføres, men kun de posteringsnumre, du har set og bekræftet. En
administrator kan sætte den enkelte bruger til Kun læsning. Se
Handlinger & guardrails.Adgang
Læs + guardrailet skriv. Kun læsning kan vælges pr. bruger
Godkendelse
e-conomic app-godkendelse (Superuser)
Drift
Hostet i EU · Frankfurt
- Pris: 299 kr/md ekskl. moms. Ingen binding, opsig når som helst. Prisen dækker 1 bruger og 1 e-conomic-aftale (portal). Hver ekstra bruger og hver ekstra portal koster 149,50 kr/md ekskl. moms. Se Priser.
- Flere aftaler: én forbindelse dækker én e-conomic-aftale. Har I flere
aftaler, fx flere selskaber, tilføjer en administrator dem selv på connectorens
side i portalen: kortet Portaler → Tilføj portal. Hver ekstra portal får
sin egen adresse, fx
https://mcp.consile.ai/economic-2/mcp, som du tilføjer i din AI som en separat connector. Se Flere aftaler. - Endpoint:
https://mcp.consile.ai/economic/mcp(din egen, navngivne connector i din AI).
Forudsætninger
1
Abonnement
En administrator køber connectoren i portalen. Se
Tilkøb en connector.
2
Din AI forbundet
Se Forbind Claude eller
Forbind ChatGPT. e-conomic kan også bruges i
Microsoft 365 Copilot som pilot, se
Forbind Microsoft 365 Copilot.
3
e-conomic godkendt
Godkend Consile-appen som Superuser på den aftale, du vil forbinde, se
Forbind e-conomic.
4
Adgang til hver bruger
Den, der køber e-conomic, får automatisk den inkluderede adgang. Skal flere
kolleger bruge e-conomic i deres AI, giver en administrator dem adgang under
Team → MCP-adgang og vælger samtidig deres adgangsniveau (se
Adgangsniveau pr. bruger). Hver ekstra bruger
koster 149,50 kr/md ekskl. moms og faktureres forholdsmæssigt fra den dag,
adgangen gives. En kollega uden adgang kan godt se e-conomic-værktøjerne i sin
AI, men hvert kald afvises med en besked om at bede en administrator om
adgang. Se Team.
Hvad kan den? (tools)
Du behøver ikke kende tool-navnene. Du spørger i naturligt sprog, og din AI vælger og kalder selv det rigtige værktøj. Hvert værktøj heddereconomic__<tool> (fx
economic__list_customers); i tabellerne herunder står navnene uden præfiks.
Connectoren stiller i alt 40 værktøjer til rådighed: 28 read-only (ren læsning)
og 12 guardrailede skrive-værktøjer. En bruger, som en administrator har sat til
Kun læsning, får kun de 28 (se
Adgangsniveau pr. bruger).
Læsning (28 read-only)
Debitorer & likviditet
Fakturaer
Bogføring & konti
Kassekladde
Varer & kreditorer
Opslag (referencenumre til kunder, fakturaer og posteringer)
Support
Skrivning (12 guardrailede værktøjer)
Disse tolv værktøjer er de eneste, der ændrer noget i e-conomic. Otte arbejder med kunder og salgsbilag, fire med kassekladden. Et kald udenconfirm: true ændrer
aldrig noget, men viser præcis, hvilken ændring der ville blive sendt. Ændringen
udføres kun, når kaldet indeholder confirm: true. Normalt viser din AI dig
forhåndsvisningen og kalder først igen med confirm: true, når du har sagt ja.
Bygger du selv ovenpå? Se API-referencen
Fuld reference med alle 40 værktøjer, argumenter, paginering, filtre,
guardrail-felter og returværdier.
Sådan virker guardrailen
Sikkerhedsspærrerne er bygget ind i e-conomic-værktøjerne:- Alle tolv skrive-værktøjer er dry-run som standard. Et kald uden
confirm: trueændrer aldrig noget i e-conomic. Nogle værktøjer læser først den post, de skal ændre, kopiere, slette eller bogføre, så forhåndsvisningen viser det rigtige indhold. Du får en struktureret forhåndsvisning af præcis den ændring (metode, sti og indhold), der ville blive sendt. - Ændringen udføres kun med
confirm: true. I regnskab findes ingen konsekvensfri skrivning, så der er ingen undtagelser. Bogføring kræver desuden en kontrolværdi fra forhåndsvisningen og tager derfor altid to kald. - Fakturaer og kreditnotaer forbliver kladder. Connectoren kan ikke bogføre eller sende en faktura eller kreditnota. Du gennemser og bogfører dem selv i e-conomic.
- Kassekladde-bogføring har en ekstra spærre.
book_journal_entriesbogfører kun de posteringsnumre, du angiver, højst 50 ad gangen og aldrig hele kladden. Forhåndsvisningen viser hver postering (type, dato, beløb, tekst) og en total pr. valuta. Er en postering ændret mellem forhåndsvisning og bekræftelse, afvises bogføringen, og intet bogføres. Bogføring kan ikke fortrydes. - Kun kladder kan slettes.
delete_journal_entrysletter én ubogført postering ad gangen. Bogførte posteringer og bogførte fakturaer kan ikke ændres eller slettes. Rettelser sker med en modpostering eller en kreditnota. - Kreditnotaer har altid negative linjer. Når en faktura vendes, dateres kreditnotaen i dag, medmindre du angiver en anden dato. Et dokument, der allerede er en kreditnota, kan ikke vendes igen.
- Rettelser ændrer kun de felter, du angiver.
update_customer,update_draft_invoiceogupdate_journal_entriesbevarer de felter, du ikke angiver. Bekræftelseskaldet lægger dine ændringer på posten, som den ser ud på det tidspunkt.
confirm: true,
når du har sagt ja. Det er kaldet med confirm: true, der faktisk ændrer noget i
e-conomic.
Adgangsniveau pr. bruger
For e-conomic kan en administrator vælge adgangsniveau for hver bruger (det kan også lade sig gøre for Uniconta). Det sker i portalen under Team: fold brugerens MCP-adgang ud, og vælg for e-conomic mellem Ingen, Kun læsning (28), Fuld adgang (40) og Tilpasset, hvor du vælger præcis de værktøjer, brugeren får (se Tilpasset adgang). Tallene tæller de værktøjer, organisationen har slået til.- Begge niveauer koster det samme.
- Niveauet gælder brugerens adgang til alle jeres e-conomic-portaler.
- Står en bruger på Kun læsning, blokerer Consile alle skriveoperationer på serveren for den bruger: skrive-værktøjerne vises ikke i brugerens AI, og et kald af dem afvises, uden at noget ændres.
- Forbindelsen til e-conomic er virksomhedens, så kolleger med Fuld adgang kan fortsat skrive.
- Har en åben samtale allerede hentet værktøjslisten, kan skrive-værktøjerne stadig stå der, indtil brugeren starter en ny samtale. Kald af dem bliver afvist.
- Kun administratorer kan ændre niveauet. Vælger du et niveau for en bruger, der endnu ikke har adgang til e-conomic, får brugeren samtidig adgang. Er det en ekstra bruger, bekræfter du tilkøbet først.
Prøv at spørge
Likviditet & debitorer
Likviditet & debitorer
“Hvilke kunder er mest forfaldne lige nu, og hvor meget skylder de i alt?”
“Giv mig et debitoroverblik: betalt, ubetalt og forfaldent.”
“Hvor meget skylder kunde 1024, og hvor meget af det er forfaldent?”
Resultat & balance
Resultat & balance
“Vis omsætning og resultat pr. konto for indeværende regnskabsår.”
“Hvad er bevægelsen på konto 1010 i 2025?”
Fakturaer
Fakturaer
“Vis linjerne på den seneste bogførte faktura til kunde 1024.”
“Vis bogførte fakturaer fra maj med et restbeløb.”
Opret & ret (guardrailet)
Opret & ret (guardrailet)
“Opret en ny kunde <firmanavn> i DKK.” (du får en forhåndsvisning og skal bekræfte)
“Lav en kladdefaktura til kunde 1024 med to linjer.” (du bliver bedt om at bekræfte)
“Lav en kreditnota-kladde, der vender faktura 10234.” (du får en forhåndsvisning og skal bekræfte)
Kassekladde (guardrailet)
Kassekladde (guardrailet)
“Find posteringer i kassekladden med teksten ‘husleje’, og ret beløbet til 12.500 kr. Vis mig ændringen først.”
“Bogfør postering 41 og 42 i kassekladde 1, men vis mig dem, før noget bogføres.”
Begrænsninger
- Skrivning er guardrailet, ikke fri. De tolv skrive-værktøjer virker kun bag bekræftelsesspærren ovenfor. Guardrailen består af sikre standardindstillinger i connectoren og er ikke en absolut garanti.
- Fakturaer og kreditnotaer bogføres ikke af din AI. De oprettes og rettes som kladder. En kladde er et rigtigt dokument, som bogholderen ser i e-conomic, men den påvirker først regnskabet, når du bogfører den i e-conomic.
- Bogført er bogført. Bogføring fra kassekladden kan ikke fortrydes, og bogførte posteringer og fakturaer kan ikke rettes eller slettes via connectoren. En fejl rettes med en modpostering eller en kreditnota. Højst 50 posteringer pr. kald.
- Kassekladden kan ikke søges på tekst eller beløb hos e-conomic. Din AI indsnævrer på kassekladde, dato, konto og lignende og finder tekst og beløb i de hentede rækker.
- Faktura-PDF i chat:
download_invoice_pdfreturnerer filen som base64, som en almindelig chat ikke kan gøre til en vedhæftet fil. I en chat henter du PDF’en i e-conomic. - Grant-token uden fornyelse: adgangen er et statisk token pr. aftale. Fjerner
nogen Consile-appen i e-conomic, holder connectoren op med at virke, og din AI
får beskeden
e-conomic rejected the grant token (401); reconnect required. Samme besked (med403) kan også betyde, at app-rollen er for snæver til en skrivning.validate_connectionkan bekræfte status. Portalen viser stadig Forbundet, fordi adgangen stadig er gemt hos Consile. Se Forbind igen.