De fem principper
Mindst muligt privilegium
Data-connectorerne (Google Search Console, CVR, Dinero, Billy, Ordrestyring
og Business Central, som er i tidlig adgang) er read-only: din AI kan læse
dine tal, men aldrig ændre, oprette eller slette noget.
Skrive-connectorerne (e-conomic, Uniconta, Shopify, HubSpot CMS, HubSpot
Marketing Email, LinkedIn Ads og Meta Ads) kan
derudover oprette og ændre indhold for dig, men kun bag sikkerhedsspærrer. Som
udgangspunkt gælder to regler: nyt indhold oprettes som kladde eller på pause,
og handlinger, der bruger penge, publicerer, sender, bogfører eller sletter,
kræver din bekræftelse. Uden bekræftelse får du kun en forhåndsvisning.
Se Handlinger & guardrails.
Hostet i EU
Consile hostes og driftes i EU (Frankfurt, Tyskland), og dine krypterede
adgangsoplysninger opbevares kun dér. Svarene fra dine systemer sendes videre
til den AI-tjeneste, du selv har forbundet (fx Claude eller ChatGPT).
Din AI ser aldrig dit token
Consile holder sin egen, separate adgang til din datakilde, og din AI får den
aldrig udleveret. Det login, din AI bruger over for Consile, sendes heller
aldrig videre til dine systemer (ingen “token-passthrough”).
Krypteret med nøgle pr. kunde
Tokens, API-nøgler og logins krypteres med nøgler, der kun kan bruges til din
egen konto, og som beskyttes af et hardware-sikret nøglehvælv. En anden kundes
nøgle kan ikke åbne dine data.
Adgang tjekkes ved hvert kald
Ved hvert tool-kald tjekker Consile, at jeres organisation abonnerer på
connectoren, at din bruger har fået adgang til den, og at værktøjet er med i
dit adgangsniveau. Først derefter tages den gemte adgang til dit system i brug.
Consile stoler aldrig på, at din AI-klient selv holder sig til de værktøjer,
den har adgang til.
Sikkerhedsspærrerne i skrive-connectorerne er indbyggede standarder. Hvordan
bekræftelsen fungerer, og præcis hvad der kræver den, står i
Handlinger & guardrails. To ting
håndhæver Consile altid på serveren: data-connectorerne har ingen
skriveværktøjer, og en bruger på adgangsniveauet Kun læsning kan ikke bruge
skriveværktøjer.
Adgang pr. bruger
En administrator bestemmer under Team, hvilke brugere der har adgang til hvilke connectors. En bruger uden adgang til en connector kan ikke bruge dens værktøjer, selv om organisationen abonnerer på den. For e-conomic og Uniconta vælger administratoren desuden adgangsniveau for den enkelte bruger: Kun læsning (28 værktøjer i e-conomic, 21 i Uniconta) eller Fuld adgang (40 værktøjer i e-conomic, 25 i Uniconta). Med Kun læsning blokerer Consile alle skriveoperationer på serveren for den bruger. Begge niveauer koster det samme. Ændrer administratoren niveauet, kan en samtale, der allerede er åben, vise de gamle værktøjer, indtil brugeren starter en ny chat.Dobbelt godkendelse (token-vending)
Når du forbinder, sker der reelt to ting:1
Din AI logger ind hos Consile
Din AI-klient (fx Claude) godkender sig over for Consile med dit
Consile-login, ikke over for fx Google. Det er sådan, Consile ved, hvem du
er, og hvilke connectors du har adgang til.
2
Consile får sin egen adgang til din datakilde
Du giver Consile adgang til fx Google, eller du indtaster en API-nøgle i
portalen. Consile gemmer adgangen krypteret, og når udbyderen giver mulighed
for det, fornyer Consile selv login-tokens, der udløber. Meta Ads er en
undtagelse: der skal du som regel forbinde igen ca. hver 60. dag. Din AI ser
aldrig denne adgang.
Sådan holdes kunder adskilt
Hver kunde (tenant) er fuldstændig isoleret. Hvilke data en forespørgsel må
røre, afgøres kun ud fra den session, Consile selv har bekræftet, aldrig ud fra
noget, din AI sender med. Et værktøj bruger kun din egen organisations gemte
adgang, og din adgang tjekkes ved hvert kald.
Hvad vi gemmer og logger
Indholdet fra dine systemer, fx regnskab, ordrer og søgetal, gemmes ikke hos Consile. Værktøjerne læser live hos udbyderen, og svaret sendes direkte videre til din AI. Vi logger tekniske hændelser, fx hvilket værktøj der blev kaldt, hvor lang tid det tog, og om det lykkedes. Fejler et kald, logger vi fejltypen og en eventuel statuskode, men ikke udbyderens fejltekst. Til forbrugsstatistikken tæller vi antal kald pr. værktøj pr. dag. Indholdet af kaldene (det, din AI sender til værktøjerne, og svarene fra dine systemer) logges ikke, og tokens, API-nøgler og adgangskoder logges aldrig. Beskeder, du sender til os via Concierge, gemmes dog, så vi kan svare på dem. Se GDPR & dine rettigheder.Dine rettigheder (GDPR)
- Du kan til enhver tid afbryde en connector med Afbryd connector på dens side i portalen. Den gemte adgang slettes straks, og abonnementet fortsætter. Consile tilbagekalder ikke adgangen hos udbyderen, så det gør du selv i udbyderens indstillinger.
- Når et abonnement ophører, sletter Consile automatisk den gemte adgang til den connector.
- En administrator kan slette hele kontoen under Konto. Adgangen suspenderes med det samme, og alle krypterede adgangsoplysninger slettes straks. Resten af kontoen slettes endeligt efter en fortrydelsesfrist på 14 dage. Sletningen opsiger ikke jeres abonnementer, så opsig dem under Abonnement, før du sletter kontoen.
- Fakturaer og betalingshistorik opbevares hos betalingsleverandøren, fordi bogføringsloven kræver det.
Consile-tjenesten og dine krypterede adgangsoplysninger ligger i EU (Frankfurt).
Vores login-tjeneste behandler identitetsoplysninger (fx din e-mail) i USA under
EU-godkendte overførselsmekanismer. Hele gennemgangen, inklusive listen over
leverandører, står i GDPR & dine rettigheder.