Concierge ligger på adressen
https://mcp.consile.ai/mcp. De enkelte
connectors har hver deres egen adresse (fx mcp.consile.ai/gsc/mcp). I
portalen hedder Concierge Consile-connector (styring · anmod · support)
under Konto og Consile MCP under Support. Se
Konto & data.Hvad kan Concierge?
request_connector og contact_support sender en besked til Consile-teamet, og
en sendt besked kan ikke trækkes tilbage. De øvrige fem slår kun op eller giver et
link. I Claude bestemmer du selv for hvert værktøj, om det må køre uden at spørge
først.
Concierge læser eller viser aldrig jeres adgangsnøgler; den ser kun, om en
connector er forbundet. Pris, fakturaer og forbrug finder du under
Abonnement i portalen, ikke i Concierge.
Hver connectors egen adresse (undtagen CVR) har også værktøjet
connect_account, så Claude kan give dig et forbindelseslink direkte fra den
connector, du arbejder i.
Hvorfor en separat styringsconnector?
Hver MCP for sig
Hver købt connector er sin egen navngivne connector i Claude, med kun sine
egne tools. Concierge samler ikke alt i én stor bunke.
Alt fra Claude
Find, anmod om, forbind og administrér jeres MCP’er fra Claude. Køb og
opsigelse gennemføres via et link til portalen.
Team og adgang
Concierge virker for alle brugere i organisationen og viser hele organisationens MCP’er, også dem, du ikke selv har adgang til.- At en MCP står på listen, betyder ikke, at netop din bruger har adgang til den. En administrator giver hver kollega adgang til de enkelte MCP’er under Team i portalen. Første bruger pr. connector er inkluderet i prisen; hver ekstra bruger koster 50 % af connectorens månedspris (se Priser). Har du ikke fået adgang, afviser connectoren dine kald, selvom den står på listen.
- Køb og opsigelse kræver en administrator. Købslinket og linket fra
manage_subscriptionkan åbnes af alle, men kun en administrator kan gennemføre et køb, opsige eller ændre betaling under Abonnement. Som medlem får du besked om, at kun administratorer kan ændre abonnementet. - Forbindelser gælder hele organisationen. Alle i organisationen kan bruge
connect_account. Den konto, du forbinder, er den, alle kollegers AI henter data fra, og den erstatter en eventuel tidligere forbindelse. - Abonnerer jeres virksomhed allerede på en connector, så køb den ikke igen. Har du oprettet dig uden en invitation, kan du ende i en ny, tom organisation. Bed i stedet jeres Consile-administrator om at invitere dig til teamet og give dig adgang.
Godt at vide
- Alle med et Consile-login kan bruge Concierge, også før I har købt noget.
- Har I flere portaler på samme connector (fx to e-conomic-aftaler), vises hver
som sin egen MCP med sin egen adresse, fx
mcp.consile.ai/economic-2/mcp. Kan Consile aflæse kontoens navn, står det i listen. En administrator tilføjer en ekstra portal på connectorens side i portalen under Portaler med Tilføj portal. Den koster 50 % af connectorens månedspris. For Shopify skal du skrive til support@consile.dk for en ekstra butik. HubSpot Marketing Email og CVR har ikke ekstra portaler. connect_accountvirker kun for connectors, I har købt. Shopify kræver butiksdomænet og forbindes derfor i portalen. CVR skal ikke forbindes. Virker linket ikke, fx fordi det er udløbet, så bed om et nyt eller forbind kontoen fra connectorens side i portalen.- Opsigelser træder i kraft ved udgangen af den betalte periode. Connectoren virker indtil da.
- Concierge kan ikke hente data fra jeres connectors. Vil du spørge til jeres tal, skal den enkelte connectors egen adresse også være tilføjet i Claude.
- Kald til Concierge tæller ikke med i jeres forbrug.
Hvad sker der med dine beskeder?
Ønsker (request_connector) og supportbeskeder (contact_support) gemmes hos
Consile sammen med din bruger og organisation, og Consile-teamet gennemgår dem.
Du får ingen automatisk kvitteringsmail; bekræftelsen er svaret i chatten. Vi
svarer på e-mail. Skriv aldrig adgangskoder eller API-nøgler i beskeden. Hvem der
modtager data om dig, kan du se under GDPR.
Sådan tilføjer du den
Tilføj Concierge præcis som en hvilken som helst custom connector, bare med adressenhttps://mcp.consile.ai/mcp, og log ind med dit Consile-login. Se den
fulde gennemgang i Forbind Claude eller
Forbind ChatGPT.
Bruger du Claude Code, kan du kopiere kommandoen under Konto med
Kopiér Claude Code-kommando: