Skip to main content
Køb sker direkte i portalen, og betalingen håndteres af Stripe. Hver connector er sit eget månedlige abonnement uden binding, og hvert køb starter med en gratis prøveperiode på 7 dage.
Kun en administrator i jeres organisation kan købe connectors. For et medlem kan knappen Til betaling ikke klikkes. Har jeres virksomhed allerede connectoren på en anden Consile-konto, så køb den ikke igen. Bed i stedet en administrator om at invitere dig til jeres team og give dig adgang under Team. Se Team.

Sådan køber du

Vælg connector og klik Tilføj

I Marketplace klikker du Tilføj på connectorens kort. Du kan også åbne connectorens side og klikke Tilføj connector. Købsvinduet åbner.

Vilkår (kun første gang)

Første gang du køber eller forbinder en connector, skal du acceptere Consiles servicevilkår, privatlivspolitik og databehandleraftale. Sæt flueben, og klik Acceptér og fortsæt. Du bliver kun spurgt igen, hvis vilkårene bliver opdateret.

Plan

Trinnet Vælg plan viser månedsprisen og hvad der er inkluderet: hosting i EU, om connectoren kun kan læse eller også skrive med din bekræftelse, samt vedligehold og overvågning. Der er ingen binding. Klik Fortsæt til betaling.

Betaling

Trinnet Bekræft og betal viser månedsprisen i den valgte valuta. Priserne er ekskl. moms. Klik Til betaling (knappen viser beløbet). Du sendes til Stripe Checkout.

Gennemfør hos Stripe

Abonnementet starter med en gratis prøveperiode på 7 dage. Første gang skal du registrere et betalingskort hos Stripe, men der trækkes først penge, når prøveperioden slutter. Har I et kort gemt fra et tidligere køb, genbruger Stripe det, og du skal kun bekræfte. Har du fået en rabatkode, kan du indtaste den i Stripe Checkout, før du bekræfter.
Du sendes tilbage til portalen og lander på Abonnement aktiveret. Her kan du kopiere connectorens adresse til din AI eller klikke Kopiér Claude Code-kommando. Med knappen Forbind og connectorens navn (fx Forbind Dinero) går du videre til at forbinde din konto. Indtil da står connectoren som Handling påkrævet i portalen. CVR skal ikke forbindes og står med det samme som Forbundet.
Lige efter betaling kan der gå nogle få sekunder, før connectoren bliver klar, mens portalen venter på Stripes bekræftelse. Se Efter køb & forbindelse, hvis den ikke dukker op med det samme. Afbryder du betalingen hos Stripe, viser portalen Ingen betaling gennemført, og der er ikke trukket noget.

Priser

Priserne er pr. måned pr. virksomhed ekskl. moms. Prisen dækker 1 bruger og 1 portal. Hver ekstra bruger og hver ekstra portal koster 50 % af connectorens månedspris. Du vælger valuta under globus-ikonet i portalens topbjælke (Marked: DK · DKK eller EU · EUR). CVR, Billy, Ordrestyring og Business Central sælges kun i DKK. Business Central er i tidlig adgang med fem read-only værktøjer, se Business Central. Alle beløb, også for ekstra brugere og portaler, står på Priser.

Hvad er inkluderet

Hver connector er sin egen managed MCP med kun sine egne værktøjer, hosting i EU (Frankfurt), vedligehold og overvågning. Hvad connectoren må, afhænger af typen:

Data-connectors: kun læseadgang

Google Search Console, Dinero, Billy, Ordrestyring, CVR og Business Central er udelukkende read-only: din AI kan læse dine tal og data, men ikke ændre, oprette eller slette noget.

Skrive-connectors: læs + guardrailet skriv

e-conomic, Uniconta, HubSpot CMS, HubSpot Marketing Email, Meta Ads, LinkedIn Ads og Shopify kan derudover oprette og ændre indhold, men kun bag guardrails: nyt indhold oprettes som udgangspunkt som kladde eller på pause, og handlinger, der bruger penge, ændrer budget eller pris, publicerer eller bogfører, kræver din udtrykkelige bekræftelse. Enkelte ændringer, fx af et navn eller en titel, sker uden bekræftelse. For e-conomic og Uniconta vælger en administrator pr. bruger under Team, om brugeren har Kun læsning eller Fuld adgang. Prisen er den samme. Se Handlinger & guardrails.

Godt at vide

7 dages gratis prøveperiode

Du har fuld adgang i prøveperioden, og første betaling sker, når de 7 dage er gået. Opsiger du under Abonnement inden da, koster det ingenting.

Ingen binding

Månedligt abonnement. Opsig når som helst: adgangen varer perioden ud. Se Abonnement & forbrug.

Flere brugere

Den, der køber, får selv adgang til connectoren. En administrator giver kolleger adgang under Team. Første bruger er inkluderet, og hver ekstra bruger koster 50 % af månedsprisen, faktureret forholdsmæssigt fra den dag, adgangen gives. Køb ikke connectoren igen til en kollega. Se Team.

Flere portaler

Prisen dækker én portal (én forbundet konto). Skal I forbinde flere konti, fx to Google-konti eller to regnskaber, tilføjer en administrator en ekstra portal på connectorens side. Se Ekstra portaler herunder.

Ekstra portaler

De fleste connectors kan forbindes til flere konti i samme system. Hver forbundet konto er en portal, og hver ekstra portal koster 50 % af connectorens månedspris. CVR og HubSpot Marketing Email kan kun have én portal. Når connectoren er købt, klikker en administrator Tilføj portal i kortet Portaler på connectorens side. Knappen viser prisen, og der kommer ikke en ekstra bekræftelse: portalen lægges med det samme på connectorens abonnement og afregnes forholdsmæssigt for resten af perioden. Klik derefter Forbind ud for den nye portal, og forbind den anden konto. Hver portal har sin egen MCP-adresse, fx https://mcp.consile.ai/gsc-2/mcp. Kopiér den fra listen over portaler, og tilføj den som en separat connector i din AI.
En ekstra Shopify-butik kan endnu ikke forbindes direkte fra portalen. Skriv til support@consile.dk, før du tilføjer en ekstra portal til Shopify.

Fjern en portal

Har en connector to eller flere portaler, kan en administrator fjerne en af dem i kortet Portaler: klik Fjern, og bekræft med Fjern portal. Forbindelsen til portalen slettes med det samme, og abonnementet sænkes med én portal med forholdsmæssig afregning. Fjerner du en portal, der ikke er den sidste i listen, flytter Consile den sidste portal op på den ledige plads. Den virker fortsat, men skifter MCP-adresse, fx fra https://mcp.consile.ai/gsc-3/mcp til https://mcp.consile.ai/gsc-2/mcp. Ret adressen i din AI, for den gamle adresse virker ikke længere. Er der kun én portal tilbage, kan den ikke fjernes her. Den forsvinder, når du opsiger abonnementet under Abonnement.

Næste skridt

Når connectoren er købt, skal du forbinde den med din konto:

Forbind din konto

Login hos udbyderen, en formular i portalen eller app-godkendelse. CVR skal ikke forbindes.